FORSKNING
Forskningsbaserede udgivelser fra centrets medarbejdere
Livshistorier og Kriminalitet er en empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Undersøgelsen blev udgivet af Center for Europæisk Islamisk Tænkning (CEIT), Københavns Universitet, juni 2010.
Kan muslimske begravelseshandlinger og -ritualer i Danmark have en diakonal betydning? Det er titlen på et speciale af Ahmet Polat. Han har studeret islamisk teologi på Marmara University i Istanbul og er cand.mag. i diakoni fra Aarhus Universitet. Specialet er udgivet som artikel i Tidsskrift om Islam og Kristendom 2-2021.
Omsorgsarbejde for muslimer på hospitaler i Sverige, Norge og Danmark. Denne rapport har til formål at give et overblik over de forskellige former for ’omsorgsarbejde’, man finder målrettet muslimer på hospitaler i Skandinavien. Rapporten er udarbejdet af imam og phd.stipendiat Naveed Baig.