Anklager blev til håndslag i skelsættende dokument

Nostra Aetate fjernede beskyldning om at jøder dræbte Jesus og gav grobund for praktisk samarbejde som også rækker ud mod muslimer. Det sagde overrabbiner Jaïr Melchior i respons på det katolske dokument.

Overrabbiner Jaïr Melchior kommenterede professor Joseph Elluls indlæg om Nostra Aetate med tak for at det katolske dokument dermed frikendte jøderne fra anklagen om at have dræbt Jesus. Derudover opfordrede Melchior til at ordene om anerkendelse af andre religioner blev til handling og konkret samarbejde.

Her er et uddrag af overrabbinerens tale ved markeringen af Nostra Aetate’s 60 års-jubilæum på Københavns Universitet. Han indledte ydmygt:

- Jeg har det faktisk meget vanskeligt med at stå her i dag. For jeg er på et teologisk fakultet omringet af teologer uden selv at være teolog. Et dokument som Nostra Aetate er lidt uforståeligt for mig. En komité brugte 14 måneder på at forme ordene. Det er grunden til, at jøder ikke kan lide teologi.

Nu takker katolikker for jøderne

Jøder er meget mere optaget af handlinger, sagde han og kom derefter på den måske vigtigste ændring:

- Som jøder var vi meget optagede af, at man i Nostra Aetate har ”frigivet” jøder fra at være skyldige i at dræbe Jesus, både jøderne dengang og i dag. Så det var det, vi hørte som jøder: Endelig har de taget skylden af os, så den kan de ikke længere bruge imod os!

Forholdet mellem katolikker og jøderne har efterfølgende ændret sig markant, fortsatte overrabbineren. Og her lagde han især vægt på en praktisk ændring:

- I den katolske praksis er man holdt op med at bede om, at Gud skal fjerne det, som forhindrer jøder i at anerkende Jesus og i steder takker Gud for, at jøderne som de første har givet os Guds ord.

Glad for sin tro, glad for at konvertere

I dokumentet er det også afgørende, at Den Katolske Kirke anerkender religionernes forskellighed, at en jøde er glad for at være jøde og en muslim glad for at være muslim, fortsatte han.

- Hvis de konverterer til en anden religion, så er det nok fordi de også er glade for at gøre det. Der skal være plads til at en kristen kan blive muslim og omvendt. For det er ægte religion, levende religion, hvor man står ved det, man tror på, fordi det er alvor for én.

Skal dialog blot give os god samvittighed?

Men der er også noget, jeg er dybt uenig i. Jeg er rigtig meget imod tværreligiøs dialog, sagde han og modererede langsomt dette synspunkt undervejs:

- Jeg er stor modstander af det. Jeg synes ikke det fungerer. Det er noget, vi kan lege med, have det dejligt med. Det føles godt i maven, når vi går hjem efter sådan en konference. Men det har næsten ingen betydning. Det er noget, vi gør for vores gode samvittighed, og ikke for at skabe forandring.

- For jeg synes, vi i stedet for tværreligiøs dialog skal skabe tværreligiøst samarbejde, som baserer sig på handlinger og på forandringer. Forandringer, hvor vi tager ansvar over for hinanden. At det skal være udgangspunktet.

Overrabbiner Jaïr Melchior hilser på imam Naveed Baig.

Rabbinere, imamer og præster må tage ansvar

Det baseres ikke på dokumenter, men de hjælper dog, tilføjede han og kom dermed alligevel til at anerkende dialogens betydning.

- Dokumenterne er afgørende for, at vi kan nå til det sted, hvor vi virkelig kan arbejde sammen. Derfor var det enormt vigtigt, det som skete i Vatikanet for 60 år siden. Men jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i, hvordan vi hjælper hinanden. Hvordan vi kan begynde at skabe forandring i folks liv med resultater. Det begynder med at rabbinere, imamer og præster tager ansvar for folk i deres miljø.

- Jeg ved, at det fungerer. Det foregår lige nu i Israel og Palæstina, hvor religiøse kræfter er dem, der skaber de største forandringer og redder liv. Problemet er, at vi ikke hører om det. Det er et usynligt arbejde, men det har en effekt, fordi det er mennesker, som begynder at samarbejde.

Ingen har patent på Guds ord

Jeg lærte tre regler i tværreligiøs dialog af min far: 1. Vær åben for at lære noget nyt og giv plads til lidt sund jalousi, 2. lær det fra folk som dyrker religionen, ikke fra eksperter, og 3. sammenlign ikke det bedste fra din egen religion med det værste fra den andens.

Det er disse tre regler, jeg synes, vi alle bør tage med i dette samarbejde. Ingen af os har patent på sandheden, på Guds ord. Det betyder ikke, at vi laver om på os selv, men at vi er åbne for at lære.

Raser over, at islam er blevet et skældsord

På et spørgsmål om bekæmpelse af antisemitisme svarede Jaïr Melchior:

- Jeg gider simpelthen ikke at tale mere om antisemitisme. Jeg synes, vi skal gå meget mere op i muslimer, hvor det næsten er blevet en skældsord at tale om islam på gaderne. Og jeg bliver rasende, når jeg hører, hvordan man taler om det. Vi skal gøre en indsats for at forandre det billede. Det samme gælder også det faktum, det er heller ikke er så nemt at være troende kristen i København.

- Vi skal hver især kigge på, hvad vi kan gøre bedre. Og ikke bare fortælle den anden, hvad de kan gøre bedre. Så hvis der er en konflikt, hvad vil du gerne have af mig? Hertil svarer jeg: Jeg vil gerne have det samme af dig, som jeg ønsker for mig selv. Vi skal hele tiden sørge for at hjælpe de mennesker, som er i nød lige nu.