Jøder, kristne og muslimer skal holde hinanden i spænd

Margrete Auken holdt på IKS’ årsmøde et indlæg om ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam.

Det siges at islam handler om tro, jødedom handler om håb og kristendommen om kærlighed. Uanset om det er så enkelt, er det vigtigt at alle tre sider er med, og her kan de tre religioner holde hinanden i spænd.

Det fremgik af Margrete Aukens indlæg ved Islamisk-Kristent Studiecenters årsmøde onsdag den 13. august. Auken er teolog og præst og var medlem af Folketinget i 14 år og Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti fra 2004 til 2024.

Hun var inviteret til årsmødet for at holde et oplæg om, hvordan konflikten i Mellemøsten påvirker dialogklimaet i Danmark. Den sammenhæng kom hun dog ikke meget ind på.

- Israel-Palæstina-komplekset er ikke en ’konflikt’ mellem jævnbyrdige parter, og den handler ikke om islam og kristendom, sagde hun.

Fælles værdier i hjerterne

Kristne, muslimer og jøder har nogle grundlæggende værdier fælles, sagde hun.

- Det er også det Paulus refererer til når han skriver at ”Loven er skrevet i deres hjerter”. Jeg har endda været med til at flere religioner holdt gudstjenester sammen. Og ved en rejse til Ishafan i Iran mærkede jeg i en af de smukke moskeer glæden ved freden. Navnet  islam betyder fred. Da jeg kort efter kom til Teheran ændrede billedet sig, jeg forstod det helt ind i hjertet det centrale i kristendommen,fortsatte Auken:

- Det er frelse, som på de nordiske sprog kommer af ”fri-halse”. Man kommer fra trællelænken om halsen der tynger en ned, man kan ranke sig, bære hovedet frit ovenpå skuldrene og have hænderne fri til at gribe og gribe ind. Hvordan får vi hinanden og især  de unge ’fri-halset’ så de erfarer af de kan leve med hænderne fri?

Protest mod fundamentalisme

Margrete Aukens baggrund som præst kunne tydeligt mærkes i indlægget.

- Fra jøder og muslimer kan man som kristne høre, at vi ikke er rigtige monoteister. Hvortil man kan  svare at ”I er alt for monoteistiske”. I kristendommen nøder Helligånden os til altid at ny-fortælle evangeliet på modersmålet og dermed også ind i den samtid og virkelighed mennesker lever i.

Helligånden er en protest mod  fundamentalismen som derfor aldrig kan kaldes kristen fortsatte hun.

- Evangeliet skal nyfortælles, oversættes. Og hertil kommer vores forståelse af Syndefaldet: vi er ikke blevet som Gud til at kende godt og ondt, kun Vorherre har sandheden. Vi mennesker tager stadig væk fejl. Derfor hører en kritisk offentlighed altid til det kristne samfund, men også det jødiske og det muslimske.

Beskyldning for antisemitisme skræmmer

Margrete Auken sluttede med et par bemærkninger om Israel-Palæstina-konflikten:

- Israels regering og dens støtter bruger Det Gamle Testamente som matrikelbog. Hvilket jo er virkelig dårlig Bibellæsning. Og det bliver kun værre af misbrugen af beskyldningerne for antisemitisme! Når antisemitismen defineres så tvivlsomt som det gøres i International Holocaust Remembrance Alliances’ (IHRA) definition fra 2016. Med den definition gør «kritik af Israel til kritik af jødedom.” Det er farligt, for tænk om nogle troede, at Israels opførsel som besættelsesmagt i Palæstina og især nu i Gaza er jødisk! Der findes en meget bedre definition på antisemitisme, nemlig ”Jerusalem Declaration on Antisemitism” fra 2020.

- Mange er med god grund bange for beskyldninger om antisemitisme. Man kan ligefrem skræmme folk til tavshed med det, som det fx ses med tyskerne. I Israel diskuterer man også denne giftige sammenblanding, især der hvor kritikken af Israels besættelsespolitik er klarest. Det gælder fx menneskerettighedsorganisationen Bet’Selem og veterannetværket Breaking the Silence samt den glimrende avis Ha’Aretz, som sætter én ind i tingene.