Samtale og samarbejde knytter os tættere sammen

Lektor emeritus Hans Raun Iversen reflekterede på årsmøde over snart 30 års dialog og ikke mindst diapraksis i Islamisk-Kristent Studiecenter.

Hvad har jeg lært ved at være engageret i Islamisk-Kristent Studiecenter gennem snart 30 år?

Det var temaet for lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen ved Islamisk-Kristent Studiecenters årsmøde i København den 23. august.  Først og fremmest at ”der skal to til tango”, der skal to til et kulturmøde, indledte han.

- Og ser vi tilbage på tiden fra de første muslimer kom til Danmark, har der været en bemærkelsesværdig udvikling mellem religion og politik. I år 2000 havde vi en konference på Christiansborg, hvor alle partier fra venstre- til højrefløjen kunne tilslutte sig idéen om dialog og fredelig sameksistens. Siden er det gået ned ad bakke.

Man siger, at et godt demokrati kendes på, hvordan man behandler sine minoriteter, fortsatte Hans Raun Iversen.

- I dag er demokratiet mere kendt for at særbehandle majoriteten. Det er ikke et godt demokrati. Jeg håber, I protesterer lige så kraftigt, som jeg gør.

Nationalt religionsråd på vej

Islamisk-Kristent Studiecenter har haft en større betydning op gennem årene, end man lige skulle tro, fortsatte han.

- Da de første muslimer kom til Danmark for 50 år siden, var de så få, at vi i majoritetssamfundet sagtens kunne negligere dem. Det kan vi ikke længere. Nu har Naveed Baig lavet et feltarbejde, hvor han har været rundt og samlet indtryk fra alle tros- og livssynssamfund i Danmark som opløb til, at vi forhåbentlig snart langt om længe får et nationalt religionsråd.

Den nye situation skyldes muslimernes ganske markante tilstedeværelse i Danmark, fortsatte lektoren. Vi er i dag også inspireret fra bl.a. England, hvor man taler om ”public theology”, dvs. offentlighedsteologi.

- Tro er ikke en privatsag, men må selvfølgelig udtrykke sig på forskellige måder i det offentlige rum.

Hans Raun Iversen (th.) i dyb samtale med associeret lektor Ehab Galal ved Københavns Universitet og seniorlektor ved Oslo Universitet Safet Bektovic.

Relationer er altafgørende

Islamisk-Kristent Studiecenter er i fuld gang med et hyldestskrift for dr.theol. Lissi Rasmussen, der har været leder og primus motor i Islamisk Kristent Studiecenter siden starten for snart 30 år siden. På grund af sygdom udtræder hun af bestyrelsen, men…

- Hendes betydning for dialog og ikke mindst diapraksis vil vi gerne give udtryk for gennem en samlet bog med bidrag fra blandt andet centrets forskellige deltagere.

I sit kapitel skriver imam Abdul Wahid Pedersen, som var med fra begyndelsen, at dialog begynder med samtale. Først samtale, så venskab.

- Uanset hvad man mener om rækkefølgen, så er relationer altafgørende. Og relationer har vi bygget i Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi har bygget broer i stedet for mure.

Vi bygger broer, ikke mure

Hans Raun Iversen fortsætter:

- Jeg blev ramt i hjertekulen, da jeg så en anmeldelse Elizabeth Padillo Olesens seneste bog. Som kristen indvandrer fra Filippinerne skriver hun:

“Only few have the flame in their heart to build bridges instead of walls. For it is much easier to hide inside walls than to stand with outreached hands”.

- Det rammer mig, og det er stort set svaret på, hvad jeg har lært i Islamisk-Kristent Studiecenter. Jeg havde stadig været bag murerne derhjemme, hvis ikke jeg var blevet trukket ind i centrets arbejde gennem de her mange år. Og det tror jeg gælder de fleste af os.

Samarbejde knytter os sammen

Det er vigtigt at indse, at vi alle har flere lag i vores identitet, fortsatte Hans Raun Iversen.

- Jo, vi er hjemme i vores egen kultur og religion, den kender vi og er trygge ved. Men vi lever også i et samfund, hvor vi relaterer til mennesker med andre kulturer. Kulturer som påvirker os og bevirker, at vi udvikler os.

Her er de praktiske projekter i IKS af særlig betydning.

- Med inspiration og incitament fra Lissi Rasmussen har vi kastet os ud i samarbejder på tværs: Katalysator-projektet i danske fængsler. Etnisk Ressourceteam på Rigshospitalet for blot at nævne de to vigtigste. At arbejde sammen knytter os sammen.

Teologien udvikler sig

- Samtidig vil jeg pointere, at der også i høj grad er sket teologisk udvikling i synet på de andre religioner, blandt andet fordi de andre religioner også ændrer sig. Vi lærer noget af hinanden.

For eksempel lærte jeg to ting af Naveed Baigs feltarbejde blandt muslimske patienter på Rigshospitalet under Coronapandemien, fortsatte Hans Raun Iversen.

- Det ene er, at muslimer konsekvent fastholder, at du ikke har takket Allah, hvis du ikke har takket dine venner.  Så nu takker jeg altid de gode læger, når jeg besøger hospitalet. Den anden læring er, at prædestinationslæren i islam kan være en styrke for den syge, fordi du kan hvile i, at der er noget, Gud selv, der altid er større end dig.

En gylden fremtid for os alle

Så er vi inde på sjælesorgen:

- Sjælesorg er essensen i Naveed Baigs ph.d.-afhandling. I den nye bog taler han med Elmo Due om sjælesorgen som en troshandling, en trosdimension, som betyder, at uanset, om konfidenten tænker eller ikke tænker over det, så er Gud med i det, der sker. Det vidste jeg jo sådan set godt, men skal da lige love for, at det blev klargjort på en ny måde.

- Med alt dette i den historiske bagage vil jeg sige, at vi har en gylden fremtid for os alle. Der er meget vi både kan og skal tage fat på for at påvirke og udvikle dansk religionsteologi yderligere.