Politikere bør fokusere på det religionerne har til fælles

Vi bør fokusere på levet religion og finde ligheder i vores religiøse praksis. Og som religiøse ledere tage ansvar for at modvirke afstand og fjendtlig retorik, så vi kan påvirke vores politikere til at støtte interreligiøse projekter, sagde imam Naveed Baig på 60-året for katolsk dokument om kirkens forhold til andre religioner.

I vor tid (…) lægger Kirken her mest vægt på det, som menneskene har tilfælles, og som fører dem til større samhørig­hed. Alle folkeslag udgør jo ét fællesskab; de har én fælles op­rindelse, idet Gud lod menneskeslægten befolke hele jorden, og de har også ét fælles sidste mål, nemlig Gud.”

Sådan indledes det katolske dokument Nostra Aetate, ”Vor tid”, som blev offentliggjort i 1965 og siden har banet vej for interreligiøs dialog mellem jøder, kristne og muslimer. Dokumentets 60 års-jubilæum blev markeret på Teologisk Fakultet på Københavns Universitet den 10. november 2025 med oplæg af professor Joseph Ellul fra Angelicum (The Pontifical University of Saint Thomas Aquinas) i Rom og med respons fra overrabbiner Jaïr Melcior og imam Naveed Baig.

Fokus på et levet religiøst perspektiv

Sidstnævnte eksemplificerede det, religionerne har til fælles.

- Jeg havde i sommer et bryllup mellem en muslimsk mand og en jødisk kvinde. Og nogle af de refleksioner, der opstod i tiden op til, under og efter, er at tiderne ændrer sig. Vi bevæger os videre fra det tekstbaserede Nostra Aetate mod et levet religiøst perspektiv, eller levet religion, dvs. hen imod en religionssociologi, hvor religion er meget mere end tekst.

Der er en levende respons på teksten, fortsatte Naveed Baig.

- Der er en levet opfattelse af, hvordan vi forstår teksten. Der er også en praksis, som involverer at møde hinanden, fremme relationerne og samtidig forsøge at være tro mod sine egne religiøse fundamenter.

Dokumenter viser vej til gensidig forståelse

Forholdet mellem kristendom og islam er i den moderne periode blevet formet på betydelige måder, især Det Andet Vatikankoncils erklæring Nostra Aetate, bekræftede imamen, men nævnte også A Common Word Between Us and You (et fælles ord mellem os og jer) udfærdiget af muslimske lærde i 2007.

- Selvom disse to dokumenter er skrevet med fire årtiers mellemrum og er opstået i forskellige kontekster, repræsenterer disse tekster tilsammen det centrale i interreligiøst engagement. Dokumenterne baner vej for mennesker af den monoteistiske tro og andre troende med hensyn til gensidig forståelse og hvordan man lever religiøse liv.

En fælles søgen efter Gud

- Jeg bliver også nødt til at nævne noget om spiritualitet og det levede religiøse perspektiv. Vi har eksempler fra den sufiske tradition som ligner dem i den katolske tradition. Kardinal Nikolaus Cusanus har sagt dette berømte ord, at der i virkeligheden kun er én religion, men at ritualerne er forskellige.

- Nu mente han selvfølgelig ikke, at jødedom, kristendom og islam er én religion, men at man ved at kradse i overfladen af ​​forskellige religioner kan finde en enkelt sand virkelighed - en fælles søgen efter Gud og fælles kerneprincipper: Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten, er de centrale fundamenter i den religiøse verden.

Overrabbiner Jaïr Melchior lytter til Naveed Baigs tale.

Vil Folkekirken kunne enes om en fælles erklæring?

Herefter kom Naveed Baig ind på et andet aspekt:

- I forhold til den danske virkelighed kan jeg ikke forestille mig, at Den Danske Folkekirke kunne blive enige om at skrive noget som Nostra Aetate. Det har noget gøre med den måde, kirken er struktureret på i Danmark. Men det er faktisk bekymrende, at vi ikke har magtstrukturer og politikker, der forsøger at bygge bro over religiøse forskelle og som taler om fællestræk. I stedet tales der mest om, at vi er forskellige. Disse forskelle bruges til politiske formål.

Det samme sker, når vi taler om antisemitisme, fortsatte imamen.

- Vi har politiske ledere i Danmark, der bruger antisemitismehammeren kun mod én bestemt gruppe, og det skaber misforståelser om, hvordan man skal forstå antisemitisme, og hvad vi kan gøre ved det.

- Det er faktisk skræmmende for mig at stå i den situation og se, hvordan broerne bliver revet fra hinanden, og hvordan antisemitisme bliver brugt til den type politik.

Brug for at fornuften brænder igennem

I den efterfølgende debat fortsatte Naveed Baig sin appel til danske politikere.

- Der er brug for at støtte og udvikle de igangværende interreligiøse projekter med både økonomi og politisk vilje. Men her vil man gerne have det til at fremstå, som om danske muslimer og danske jøder er hinandens fjender. Og det er noget, man vinder politisk på, desværre. Men her håber jeg, at der er noget rationalitet og fornuft, der kan brænde igennem til vores politikere, så de opdager, hvor meget skade, der bliver gjort.

Vi skal holde hinanden op på den gode tone, og så skal de religiøse ledere også træde i karakter. Det gælder også i det muslimske samfund, opfordrede Naveed Baig.

- Jeg kan jo se, når muslimske menighedsforpersoner, imamer eller andre debattører snakker om forskellige befolkningsgrupper, så er de faktisk også selv med til at skabe en form for polarisering, som man selv ønsker at modvirke. Og det er nogle gange utilsigtet.

Fordybelse i teologi og gamle visdomstraditioner

Og selv om det levede religiøse er det vigtigste, er der også behov for at besinde sig på de religiøse tekster:

- De minder alle om barmhjertigt nærvær og tolerance. Vi skal blive bedre til at reflektere over vores religiøse tekster. Vi har brug for at fordybe os i teologien og kigge på de tusindvis af år gamle visdomstraditioner og forsøge at bringe dem tilbage igen.