TALE SAMMEN
Vi mødes i studie- og samtalegrupper og arrangerer salonmøder og debataftener.
Vi yder også individuel rådgivning og støtte.
MELD DIG TIL NYE
SAMTALEGRUPPER
Studiegrupper med op til 10 deltagere - primært unge - mødes en gang i måneden. Grupperne vælger temaer til drøftelse ud fra deltagernes interesser. Samtalen kan fx omhandle aktuelle samfundsmæssige og politiske temaer, eksistentielle, etiske og/eller religiøse emner.
DEBATMØDER
Debatmøder vil handle om aktuelle samfundsmæssige emner. Der vil være et eller flere oplæg om emnet, hvorefter deltagerne kan stille spørgsmål og debattere med de tilstedeværende. Møderne vil blive holdt ca. hver anden måned og annonceres her på siden.
SAMTALE
OG STØTTE
Der tilbydes samtaler med en af centrets medarbejdere fx i forbindelse med livskriser, det være sig sygdom, tab, familieproblemer eller ensomhed.
Centret har mange års erfaringer på disse områder og derfor også et stort netværk af mennesker, der kan inddrages som samtalepartnere eller evt. som mentorer for unge, der har brug for støtte.
TVÆRRELIGIØS VIELSE
ELLER VELSIGNELSE
Der tilbydes at arrangere kristen-muslimsk vielse eller velsignelse af et allerede indgået ægteskab samt af parrets børn. Velsignelsen vil blive forestået af en præst og en imam fra centret. Ritualet vil blive godkendt af alle parter. Ceremonien kan finde sted efter ægteparrets ønske.